søndag den 15. april 2012

Gækkebreve og små papiruniverser...

 Alle vores små papiruniverser og
gækkebreve udspringer af dette simple udklip.
Moren: Ja, papir er en stor fryd herhjemme. En svinefryd, hvis du spørger manden i huset, men vi hygger os! I forbindels med påskens gækkebreve, fandt vi en dejlig bog af Ulla Mosegaard (Gækkebogen,forlaget Olivia 2002) som vi fandt stor inspiration i.

Helt enkelt handler det om, at der gemmer sig en lille hemmlighed under et klip. En snor er limet fast, så man kan trække klippet op, og dermed vise det skjulte.

I bogen er det et enkelt lag, der 'gemmer' på en underliggende, lille, hemmelig besked eller tegning. Vi har taget skridtet videre og hænger ting ned fra 'loftet' og rejser ting op fra bundeni bedste kulisse-stil. Vi fandt dog hurtigt ud af, at den runde form
ikke var nok for os. Som du kan se herunder, har vi leget med forskellige former.
Her er et par af dem:

Når teknikken er finpudset, kan man lave små pop-up
kugler inde i den store.

Her har jeg bukket hjørnerne op, så det ligner en kogle.

Fint, ik? Det særlige ved disse små klip, er, at de skal kunne blive HELT flade, når man slipper snoren i toppen. Her rejser der sig en anemone op fra bunden og en sommerfugl hænger fra 'loftet'.

Lige nu er jeg i gang med at lave fuglebure og sommerfugle-bure. Jeg skal nok vise dem frem, når jeg når så langt!

Datteren: Her er det gækkebrev jeg gav til min far. Han gættede det desværre...


En lille fin forårstegning under...
Selve gækkeverset, skrev jeg bagpå.

Vi håber I også er blevet inspireret og vil lege med. Skriv endelig hvis det driller. Vi hjælper gerne!
Moren og Datteren.

1 kommentar:

  1. Hej Tine og Alvilde.
    Så lykkedes det at blive fast læser.
    Rigtig hyggelig blog i har fået lavet jer. Jeg glæder mig til at følge jer.Selv må jeg ved lejlighed forsøge at lave disse herlige gækkebreve.
    Hilsen Laila (hyggemor.blogspot.com)

    SvarSlet